SYN & SKØN

Er sagen gået i hårdknude? Er du utilfreds med det arbejde, som håndværkeren har udført? Og vil entreprenøren ikke ændre sin indstilling, eller gøre noget for at udbedre fejl og mangler, selv om han måske indrømmer et par ”småfejl” og i princippet er enig?

Vi udfører syn & skøn over det udførte arbejde og registrerer de eventuelle fejl og mangler, der måtte forekomme. Det være sig fejl og mangler, der strider mod aftalegrundlaget, det gældende Bygningsreglement, SBI-anvisninger, producentens anvisninger eller blot god håndværksmæssig skik og tradition.

Vi er saglige og uvildige i vor vurdering, men repræsenterer dig og er din partshøring. Ingen sag er for stor eller lille. På baggrund af vor undersøgelse udarbejdes en rapport, som sendes til bygherre, som kan vælge at sende den videre til entreprenøren i sin helhed, eller udtage fragmenter og kontrontere entreprenøren med sagens alvor. Det er samme rapport, som din advokat vil kræve forud for en eventuel retstvist. Men det skulle helst ikke komme dertil.

Rapporten indeholder selvsagt de registrerede fejl og mangler, der opdages, men stiller også forslag til en løsningsmodel, dels baseret på korrekt udførte metoder, men også set ud fra en pragmatisk vurdering, der stiller begge parter tilfreds.

Skal sagen afgøres i retten udpeger denne en beskikket syns- & skønsmand. Spørgsmålene vil typisk være defineret på forhånd og skønsmanden fremkommer med et prisoverslag for hans arbejde. Herefter kan parterne tage stilling til om afgørelsen skal stadfæstes i retten eller ved voldgift, eller om man ønsker at indgå et forlig eller udbedring af fejl og mangler. Det er som regel en dyr affære at havne i retten eller for den sags skyld afklare sagen ved voldgift.

Typisk pris for inspektion med tilhørende rapport af et enkelt forhold (eksempelvis vinduesudskiftning): kr. 3.000 inklusive moms.








KONTAKT OS

Captcha Code