TESTIMONIALS

”Vi har haft brugt Claus Pitzner som ekstra byggesagkyndig på vores seneste huskøb.

Vi havde en rigtig god dialog med Claus inden vores møde. Under selve husgennemgangen virkede Claus både professionel og med god viden. Claus har overfor mig sagt, at han har rigtig godt kendskab til 70’er hus, og dette syntes jeg han levede op til under vores gennemgang. Claus var grundig i sin gennemgang og god til at fortælle os tingene undervejs, således at vi havde en god forståelse af huset, da vi var færdige.

Jeg vil meget gerne anbefale Claus samt bruge ham igen i nye opgaver. Claus fandt detaljer som både tilstandsrapporten og jeg selv ikke havde set. Han gav et godt indblik i hvad der skal laves, og ligeledes hvornår på et sådan hus.”

Niels-Erik Sommer og Louise, Karlslunde

”Endnu engang tak for din uvurdelige bistand! (Eller – ”uvurdelig” har den jo ikke været; den kan tværtimod vurderes temmelig præcist til kr. 135.000, som du har sparet os! :)

Jeg har allerede anbefalet dig til en bekendt, der overvejer at købe hus snarest. Når din hjemmeside er aktiv, skriver jeg også en anbefaling på Trustpilot.”

Nikolaj og Signe Hartung Kjærby


”Hej Claus,

Tack för detta och för den skriftliga informationen häromdagen. Jättebra!"

Erik Wareborn, KBH K


”Claus udførte byggetilsynsopgaven til min fulde tilfredshed. Opgaven viste sig at kræve ekstraordinær bevågenhed, ellers kunne det have gået grueligt galt! Claus er både høflig og kompetent. Som bonus var hans pris langt under andre indhentede tilbud.”

Danielle, Humlebæk


”Vi takker mange gange for den gode gennemgang af Tømmerup Holmevej 11. Vi blev klogere og oplyste, og endda så oplyste at vi valgte at sætte den på stand-by. Måske vi senere tagen den frem igen.

Vi har i mellemtiden kigget på en anden bolig i samme område, som for os ligger bedre (tættere på skole og familien). Derfor ville vi blive glade for at have dig med til endnu et gennemsyn. Men desværre er vi arbejdsramte igen. Derfor tænker jeg at det igen er din og mæglerens kalender, som skal finde sammen i et tidsrum, hvis det skal lykkes. Derfor, hvis du har lyst, må du meget gerne selv booke en aftale med mægler.

Vores må med gennemgangen er selvfølgelig at blive klogere på ejendommen, men også at få et overblik over forventede udgifter på ejendommen, hvor nogle måske er ret store (nyt tag med isolering, nye vinduer, div. isolering, køkken, fjernvarmesystem, således at vi kan sætte et realistisk bud, som giver mulighed for at ende med ”et færdigt hus” i sidste ende uden at vi snyder os selv.”

Hilsen Tina og Hasse, Kalundborg

”Kære Claus,

Mange tak for din vedligeholdelsesplan. Den er jo helt perfekt! :)

I det hele taget har det været en fornøjelse med din assistance. Du må sige til hvis du skal bruge en reference eller andet.”

Vh Louise & Jørn, Borup


”Hej Claus,

Lige en tilbagemelding.

Vi gjorde, hvad vi kunne, men der var desværre ikke mere afslag i sælgerne. Til gengæld føler vi at vi har gjort, hvad vi kunne for at få prisen ned, og vi ved derfor at vi fik den skarpest mulige.

Jeg vil anbefale dig til andre, jeg kender, der skulle stå i samme situation som os. Tak!”

Patrick Hjortbøl, Bjæverskov


”Vi har haft Claus Pitzner med ude at besigtige en stråtækt ejendom fra 1800-tallet. Claus havde inden vores møde sat sig grundigt ind i tilstandsrapporten og gjort egne notater hertil. Claus var hele vejen igennem yderst grundig og kom både med kyndig vejledning på udbedring af skader og kosmetiske tiltag på ejendommen. Desuden også en god sparring og vejledning på hvordan en mulig tilbygning på huset kunne placeres og bygges rent stilmæssigt.

Undervejs kom Claus med estimater på pris ved udbedring af skader og kosmetiske tiltag samt på tilbygning. Vi har følt os trygge og under kyndig vejledning af en sagkyndig, der var professionel, fair og gav sig god tid til grundig gennemgang. Vi kan kun anbefale Claus som byggesagkyndig.”

Med venlig hilsen

Sofie & Casper Hansen, Allerød


”Hej Claus,

Hermed følgen en velfortjent anbefaling:

Claus var fra første kontakt meget imødekommende og serviceminded. Under den byggetekniske gennemgang af huset blev alt gennemgået nøje og professionelt. Claus var meget behjælpelig med at svare på spørgsmål, som opstod i den forbindelse. Efterfølgende kom Claus med mange gode råd og vejledninger i forbindelse med huskøb. Vi blev opmærksomme på langt mere end hvad vi kunne læse i tilstandsrapporten, og køberrådgivningen oversteg alle vores forventninger.

Selv om vi ikke endte med at købe boligen, så er vi ikke ét sekund i tvivl om, hvem vi skal ringe til, når drømmeboligen byder sig."

Med venlig hilsen

Emil & Krestine, Vanløse


”Kære Claus,

Hermed fremgår min anbefaling:

Claus ydede kompetent rådgivning i forbindelse med mit køb af en 3-værelses lejlighed i København. Han havde en god indsigt i både de lokale forhold mht. fugt i Københavnsområdet og havde inden jeg ankom til mødet allerede undersøgt facaden på ejendommen. I selve lejligheden besvarede han alle spørgsmål, jeg havde, kompetent og havde forslag til forbedringer og deres omkostninger. Han havde måleudstyr med til at undersøge fugt i kælderen og gennemgik også loftet i bygningen for fejl. Han havde desuden en fin indsigt i hvad jeg burde være opmærksom på mht. badeværelse, køkken og eventuelle tidligere fugtskader. Han har desuden efterfølgende været til rådighed via e-mail for mine opfølgende spørgsmål. Kan klart anbefales og er desuden væsentligt billigere end mange andre rådgivere.”

Vh Thor P.N, København NV


”Mange tak for din hjælp. Det var super at få professionel rådgivning om lejligheden, da jeg ellers var lidt i tvivl. Men nu glæder jeg mig til at flytte ind!"

Med venlig hilsen

Hanna Nilsson, Vanløse


”Mange tak for din tid i går ved Dronning Sofies Vej 80. Både Mette og jeg havde en tryg fornemmelse af din gennemgang og vi har fået et bedre udgangspunkt til at vurdere, hvad vi bør/vil foretage os.”

Med venlig hilsen

Mikkel Tvermose Nielsen


”Kære Claus,

Hermed kommer min varme anbefaling :)

Vi brugte Claus Pitzner til et hus, vi var meget interesseret i, men hvor vi var usikre på om standen var god nok. Vi fik Claus til at komme med ud og besigtige huset med meget kort varsel. Og han var fantastisk til at gennemgå huset og kravle ind i alle mulige krinkelkroge for at vurdere om tag, kælder osv. var i orden. Bagefter den meget grundige gennemgang skrev han en meget fyldestgørende mail til os om stand, vurdering af pris for renovering m.v. Claus gav os på den måde et godt vurderingsgrundlag, som vi har været meget glade for i det videre forløb. Sagt med andre ord: Vi kan klart anbefale Claus Pitzner.”

Med venlig hilsen

Sidsel Birkholm, Rungsted


”Mange tak for det hurtige og grundige svar!

Vi har været utrolig glade for Claus Pitzers rådgivning i forbindelse med køb af hus. Vi var pressede på tid, men Claus rykkede meget hurtigt ud samt svarede hurtigt og meget grundigt på vores spørgsmål efterfølgende. Ved selve gennemgangen af huset var han ligeledes grundig, god til at vejlede og derudover utrolig behagelig. Vi fik et meget bedre overblik over huset og de nødvendige og mindre nødvendige renoveringer, vi står overfor ved køb."

Bedste hilsner,

Eva, Søborg


”Vi brugte Claus Pitzner som byggesagkyndig og køberrådgiver i foråret 2016, da vi skulle købe vores første hus. Vi oplevede Claus som særdeles kompetent og hjælpsom, og han var omhyggelig og systematisk i sin gennemgang af husene, vi bad ham vurdere. Claus udarbejdede efterfølgende en grundig liste over fejl og mangler og gav os dermed alle gode argumenter, der i sidste ende førte til et pænt nedslag i købsprisen. Derudover var Claus deltagende og opfølgende på en meget behagelig måde og udover, hvad man kan forvente. Jeg giver hermed Claus mine varmeste anbefalinger.”

Morten Høyrup, Hellerup


”Hej Claus,

Alt er gået fint og vi har været glade for din rådgivning.

Claus Pitzner har som byggesagkyndig givet os en grundig vejledning ved køb af vores hus. Vi har følt os i trygge hænder og efterfølgende spørgsmål/uddybninger blev besvaret til fulde, ofte uden for arbejdstid og uden krav om ekstrabetaling. En varm anbefaling herfra!”

Med venlig hilsen

Christel & Troels, Hellerup


”Claus hjalp os med at gennemgå vores kommende hus, da vi stod i en tidspresserende knibe. Vi ringede fredag og han stod der mandag. Han var professionel, omhyggelig og meget behagelig. Vi har tidligere benyttet os af en byggesagkyndig, men Claus er den eneste, der har skrevet til os efterfølgende, om hvad han fandt, og hvad han mente, der skulle udbedres. Topservice!”

Mvh Martin & Rebekka, Hvidovre


”Mange tak for for din ekspertise i forbindelse med besigtigelse af 2 boliger.

Det er en stor hjælp, at få en gennemgang med råd og vejledning og cirka priser for, hvad udbedring/renovering vil koste. Også tak for din tilgængelighed og fleksibilitet.

Vi vil klart anbefale dig, og bestemt bruge dig igen hvis der måtte blive behov for det.”

Mange hilsner

Randi Christensen & Thomas Øhlenschlæger


”Tak for din mail. Alt går godt, og vi er ved at være på plads i lejligheden, selv om det har taget sin tid. Endnu engang tak for veludført arbejde.”

Vh Kresten Munksgaard


”Mange tak for grundig rapport og hyggeligt møde i går! Og tak for rigtig gode råd med tanke på at afgive bud. Og igen, mange tak! Jeg anbefaler dig gerne videre!”

Vh Cathrine, Amager


”Vi var rigtig glade for din gennemgang, der gav os tryghed omkring huset. Vi kom frem til at vi rigtig gerne vil have huset og gav et bud på kr. 3.100.000. Udbudsprisen var kr. 3.175.000. Vi er endt med at købe det til kr. 3.135.000. Vi glæder os rigtig meget.

Du sender blot en regning på din gode rådgivning.”

Hilsen Kathrine


”Claus Pitzner har responderet lynhurtigt på vores henvendelse og gennemgik huset og tilstandsrapporten. Claus’ køberrådgivning var grundig og omfattende. Det spillede en vigtig del i vores beslutning om vi skulle købe huset. Jeg vil klart anbefale andre, der har brug for køberrådgivning ved huskøb at tage kontakt til Claus Pitzner.”

Med venlig hilsen

Max NT Lambert, Køge


”Vi har brugt Claus Pitzner i forbindelse med et muligt huskøb, hvor vi havde brug for et par ekstra øjne til at gennemgå husets stand. Claus var meget fleksibel, da det viste sig at ejendomsmægleren ikke kom til tiden. Han lavede om i rækkefølgen og vi fik brugt tiden på den bedst mulige måde. Han tog os meget pædagogisk med rundt om huset og undersøgte og forklarede. Dels de spørgsmål, som vi havde og dels de områder, som Claus selv fandt vigtige. Det var en grundig gennemgang synes vi, og vi fik svar og prisoverslag på de ting, som var vigtige for os i vores husovervejelse. Vi følte os godt oplyst efter vores gennemgang med Claus og vil helt sikkert bruge ham igen, når vi skal have byggeteknisk hjælp.”

Med venlig hilsen

Lars Brøchner

”Tusind tak for din hjælp. Jeg er videre med købet af Hasselvej 6, og glæder mig til at flytte ind. Det er ikke helt utænkeligt, jeg får brug for et råd i fremtiden :)”

Hilsen Kasper


”Claus Pitzner hjalp mig med at besigtige nogle sætningsrevner i en nybygget lejlighed. Han var meget grundig, og jeg følte mig i trygge hænder. Claus kiggede ikke bare på revnerne, men også resten af lejligheden, facaden og bygningen generelt. Jeg kan kun anbefale Claus Pitzner som byggesagkyndig.”

Vh Jacob, Sluseholmen


”Vi synes der har været god og let kommunikation igennem hele forløbet, både i forhold til bestilling af gennemgang, samt selve den byggetekniske gennemgang. Vi føler, vi har fået en professionel gennemgang af ejendommen, samt personlig uddybning i forståeligt sprog, samt opfølgende mail, således at vi føler og rustet til at vide, hvilke forbedringer, der skal foretages.”

Mvh Anne Uldahl, Brønshøj


”I forbindelse med huskøb valgt vi at hyre Claus Pitzner til at gennemgå vores kommende ejendom. Claus var ekstrem grundig i gennemgangen af huset, og viste og fortalte os på en letforståelig måde. Desuden gav han også tips og tricks med på vejen, som man kunne bruge til at optimere huset på en god og nem måde.

Claus var desuden udadvendt og rar og fremstod på en professionel måde. Vi har også fået alle hans kommentarer på skrift, så vi har mulighed for at huske på alle tingene. Vi er utrolig glade for Claus’ hjælp, og vi kan klart anbefale ham som byggesagkyndig.”

Vh Kenneth & Michelle Hansen


”Min kæreste og jeg er førstegangskøbere og havde forelsket os i et hus i Roskilde-området. I den forbindelse havde vi brug for at få den fornødne tryghed, som det kræver at gøre sit livs største investering. Da det var sommerperiode og vi havde fået en enkelt mulig tid til fremvisning af drømmehuset, var det temmelig svært at finde en byggesagkyndig, som havde mulighed for at bistå os. Imidlertid fik vi anbefalet Claus, som heldigvis var frisk på en sen aftentid med kort varsel; det var vi så glade for.

Claus har en nøgtern tilgang til husgennemgang, bemærker stort som småt og giver sig god tid til at besvare alle typer spørgsmål. Han er dygtig til at anerkende de ting, som der er gode ved huset, samtidig med at han – i vores tilfælde – fandt flere ting, som ikke fremgik af tilstandsrapporten. Han forstår at kigge på huset gennem huskøberens øjne, da han samler op på de fejl/mangler, der blev fundet under gennemgangen, kommer med løsningsforslag og budget for udbedringen og kan fortælle, hvor presserende en løsning er.

Takket være Claus har vi nu mulighed for at prioritere de projekter, som der er på huset og har en god idé om hvilke midler, vi skal afse hertil.

Vi vil gerne give Claus vores varmeste anbefalinger og vil ikke tøve med at bruge ham en anden gang.”

Venlig hilsen

Anders Nielsen & Regitse Brun


”Hjemvendt fra Norge efter mange år hyrede jeg Claus Pitzner til at foretage byggeteknisk gennemgang af et hus i Dianalund, som var totalrenoveret gennem de seneste år. Claus Pitzner fandt de svagheder ved udførelsen, der ellers ikke var lige til at gennemskue. Han var skarp og præcis. Jeg kan kun anbefale Claus som byggesagkyndig.”

Vh Ejner Mengel

KONTAKT OS

Captcha Code